Efterårsblade på perlepladerne
Efteråret er over os, og bladene skifter farve på træerne. De fine egeblade her, pynter smukt på efterårsbordet.
Bladene kan laves i mange udgaver. Jeg har lavet mine på Hamas æggeformede plade. De skæve linjer på pladen giver bladene et naturligt look, og det forstærkes ved at bøje bladene lidt, mens de er helt friske fra strygningen.
Bladene stryges på begge sider, og mens de stadig er (brand-)varme bukkes de let.
Hold bukket et halvt minut til bladet er kølet en smule.
Variér de brune nuancer og buk bladene på forskellige måder for at få en samling naturtro efterårsblade☺️