Nomerne

Nomerne i perler

Når nomerne får deres helt egen kategori her på bloggen, så er det selvfølgelig fordi jeg sammen med Jan Kjær har lavet en bog med perlemønstre til Jans skønne bogserie.

Nomerne i perlerNomerne i perler udkom d. 30. juni. Den er fyldt med mønstre af de seje nomer og deres våben. Mønstrene varierer i sværhedsgrad, så der både er lette mønstre til de yngste nomerfans og mere udfordrende mønstre til ældre (og voksne;-) nomerlæsere.

Bogen kan bestilles hos de fleste boghandlere. Se mere her. Bor I i nærheden af Silkeborg, kan I også købe den direkte fra mig – bare send mig en mail på Karen@karensperler.dk 

Find de gratis perlemønstre med Nomerne lige her

Lidt om nomerne

Nomerne er en bogserie primært for de 3-8 årige. Der er knald på farverne, og de flotte illustrationer fænger både hos drengene og pigerne. Historierne er fyldt med action og de appellerer derfor specielt meget til drengene. Heldigvis er Jan begyndt at skrive pigenomer ind i nomeruniverset også – og det er vi egentligt ret glade for hjemme hos os.

Billedbøgerne er fantastiske til højtlæsning og hvis de ældste børn i målgruppen har mod på det, så er Jan også begyndt at skrive letlæste bøger om de små nomer.

Hvis I ikke allerede kender nomerne hjemme hos jer, så er nu et godt tidspunkt at starte.

Du kan læse meget mere om nomerne på Jan Kjærs hjemmeside