Julekort til fodboldtræneren eller doublemakkeren
Eller bare lidt hyggeligt julepynt til basketballentusiasten.
De små nissehue-beklædte bolde gør sig rigtigt godt i miniperler – brug dem til personlige julekort eller hæng dem på juletræet.
De gør sig ekstra flot, hvis du stryger dem med strygefilm fra Artkal. Så får motiverne en ekstra flot glans, som reflekterer stearinlysenes juleskær.
Mønster og farvekoder
Jeg har lavet motiverne i artkal mini C, men de kan selvfølgelig også laves i Hama miniperler og i midiperler, hvis du gerne vil have større motiver. Vær dog opmærksom på, at hama ikke har det samme farveudvalg – den helt lyse grå (nr. 77) findes nemlig kun i midiperler.
Hvert motiv kan være en stor kvadratisk plade. Bruger du midiperler kan de fleste motiver være på en enkelt kvadratisk plade.
Farvekoder i Artkal mini C:
A = C01, B = C87, C = C88, D = C57, E = C43, F = C02, G = C73, H = C46, I = 41 og J = CT1
Husk, at I kan finde alle de andre julemønstre lige her