Endnu flere pokémons i perler

Selvom Pokémon Go ikke er så stort et hit længere, så er ungerne stadig vilde med at lave pokémonfigurerne i perler. Så her i sommerferien har vi haft en ønskerunde – eller faktisk to(!), med figurer de gerne ville lave. Det er blevet til ikke mindre end 7 pokémonfigurer den sidste uge.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=G8AYo4HdlmA[/embedyt]

Mønstrene finder i her

Når ungerne laver perler

Jeg bliver ofte spurgt om, om Simon selv laver de store pokémons. Det gør han ikke – endnu. Han kan godt lide at tælle efter mønstrene, så han laver selv noget af det sorte og så gør jeg det færdigt, og han fylder ud med farverne. Her kan han også bedste lide, når han skal tælle, og han synes, det er uoverskueligt, hvis han skal udfylde alt for store felter selv, så det gør vi sammen. Eller også hjælper hans søstre ham.

Pokemons i perler
Pigerne laver selv de store figurer – nogle gange skal de have hjælp, hvis de har lavet en fejl. For fejlen SKAL findes, det hjælper ikke noget, at jeg forklarer dem, at vi bare kan ændre lidt på mønstret, når de er færdige.

De laver ikke en figur ud i et stræk, men holder pauser undervejs, så det ikke bliver for kedeligt. Nogle gange laver de motiverne sammen, andre gange lytter de til lydbog eller ser tegnefilm i mens. De giver næsten altid op mindst en gang ved hver figur, men så hjælpes vi lidt ad, og så er det alligevel ret så hyggeligt.

Pokemons i perler

Og så får de jo nogle fede perleplader ud af det! Pokémonperlerne er seje, og de giver street-credit, når vennerne kommer på besøg – og det er mindst lige så meget blandt drengene som hos pigerne! #Perlererogsåfordrenge!

Pokemons i perler

Om mønstrene

Figurerne fylder mellem 4 og 12 plader, og jeg blander både Photo Pearls, Nabbiperler og Hamaperler for at komme tættest på de rigtige nuancer. Til alle mønstre har jeg forsøgt at angive, hvilke farver man kan bruge, hvis man kun ønsker at bruge Hamas perler – som jo er de mest almindelige i butikkerne.

Pokemon i perler

Se mønstre til alle vores seje pokemonfigurer her

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.