Fidgetspinneren er en dille, der godt kan holde mine ungers krea-gen lidt til ilden. Og selvom de hjemmelavede fidgetspinnere ikke er så gode som de rigtige spinnere, så opvejer glæden ved at lave spinneren selv så rigeligt denne mindre lille detalje.
I dag stod der også fidgetspinnere på programmet – men mor her havde ingen kuglelejer på lager, så gode råd var dyre. Eller det var de faktisk ikke, for vha. en tandstik og en omgang perler, kan man faktisk også lave ganske udmærkede spinnere.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=P0aHReKc9ZA[/embedyt]
Det er utroligt simpelt at lave, og der skal hverken bruges lim eller noget. Spinneren monteres ganske enkelt på en tandstik og det tager ikke meget mere end ti minutter at lave en ganske udmærket tandstikspinner!
Der er som sagt ingen videnskab i det, og selv børnehavebørnene kan stort set selv producere deres egne unikke spinnere. Her følger en lille DIY, hvis I er i tvivl om, hvordan spinneren monteres:)
Materialer:
- Midiperler i yndlingsfarverne
- Sekskantede plader (Både denn store og den lille kan bruges)
- Tandstikker (De runde!)
DIY

Mønstret til fidgetspinneren kan fx laves på denne måde og så udfyldes med yndlingsfarverne.

Alternativt kan mønstret laves på den lille plade – så får spinneren en god størrelse til små hænder.

Stryg både spinner og de to cirkler godt på begge sider og lad dem køle af under en bog eller to.

Nu sætter du en ustrøgen perle ned i hullet i midten. Brug evt. en urtekniv til at gøre hullet stort nok.

Sæt en halv tandstik fast i den ene af cirklerne og før tandstikken gennem den ustrøgne perle i midten af spinneren.

Sæt den anden cirkel fast på modsatte side. Sørg for at der er godt en millimeters luft mellem spinner og cirkler, ellers kan spinneren ikke dreje:) Klip det resterende tandstik af.

Spinneren er nu klar til brug:) Juster evt. på mellemrummet mellem de to cirkler, hvis spinneren kører dårligt.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=1tNopdKOzEk[/embedyt]
Det er nemt at lave en fidget spinner af perler
Hej Maja
Det var dejligt at høre:-)