Byd børn og spøgelser velkommen til halloween med et par (u)hyggelige lygter i perler.
Artkal-perler til 3D-perlerier – Indeholder reklame
Jeg er så heldig, at jeg har modtaget en stor sending Artkal-perler fra Hobbygros for, at jeg til gengæld vil lave mønstre til Artkal-perler. Og det vil jeg gerne, for jeg er nemlig stor fan af Artkals perler. Det er efter min mening også de bedste perler, når man skal lave 3D-perlerier efter kliksystemet. Altså, hvor man klikker de enkelte dele sammen, som man gør ved denne lille græskar-lampe. Artkals perler bevarer formen godt ved strygning, og det gør det nemt at trykke delene sammen.
Sådan laver du lampen:
Du skal bruge:
- Kvadratiske perleplader – minimum to, da de fire sider af lygten kræver to perleplader i højden.
- Jeg har brugt følgende farvekoder fra Artkal: Sort = S02, Orange nuancer: S03, S39 og S97 og Gennemsigtig = ST. (Lygten kan også laves i Hama-perler).
- En lyskilde – fx en lyskæde eller et stort LED-fyrfadslys.
- Lav alle delene og stryg dem forsigtigt på begge sider. Delene må ikke blive for flade, så kan de ikke trykkes sammen.
- Sæt derefter de fire store sidestykker sammen og tryk bunden på (Nederst i højre hjørne)
- Put en lyskilde i lanternen – fx en lyskæde eller et kraftigt LED-fyrfadslys.
- Herefter samler du toppen. De små dele trykkes fast i låget som vist herunder (1-3). Enderne skal gå ind over hinanden, så de til sidst sidder i spænd under hinanden.
- Til sidst trykkes græskarhovedet ned i midten af låget. Så er låget klar til at sætte på lanternen (4).
Låget kan nu hurtigt og nemt tages af og på, når du skal tænde lyskilden.
Er du på jagt efter flere halloweenperlerier, så se med på Halloween
God fornøjelse:-)