Rund perleæske – helt uden lim
De sidste uger har jeg leget lidt med forskellige modeller af en cylinderformet perleboks og nu er jeg klar til at dele en lille simpel DIY med jer.
Modellen her er lavet med låg, og den kan varieres både i farver, størrelse og mønster. Vejledningen skal mest ses som en hjælp til, at I selv kan prøve at lave runde perleæsker:-)
Artkalperler
Æsken her er lavet af Artkal-perler. Jeg kan ikke garantere, at modellen kan laves pænt med Hama- eller Nabbi-perler, da jeg endnu ikke har nået at teste med andre perlemærker.
Jeg køber i øvrigt mine Artkalperler hos Perleskuret, og hvis du vil teste Artkals perler, så er det et godt sted at starte:-)
DIY
Materialer
- En rund perleplade
- 3 kvadratiske klikplader
- (Artkal)Perler i ønskede farver (Jeg har til denne model brugt farverne S01 og S142)
- Bagepapir og bred malertape til strygning
Vejledning
Mønster – bund og top:
Mønster – sider:
Strygning:
Stryg top og bund på begge sider og læg dem i pres til de er kølet helt af. Delene skal stryges så de hænger godt sammen, men uden at de trykkes flade.
Når du skal stryge siden på æsken skal du bruge malertapen.
Sæt et stykke malertape i hver ende af perlemønstret. Tapen må ikke stikke ud over den yderste række af perler:
Sæt tape over den midterste del af mønstret:
Vend pladerne om og løsn dem fra perler og tape, så tapen ligger ned mod bordet og du har perlerne opad. Stryg nu perlemotivet grundig, men undgå at stryge den yderste række i begge ender:
Løsn forsigtigt tapen på midten af motivet, men lad de to yderste stykker tape side – du kan med fordel rive de to stykker tape i enderne over, så det bliver smallere:
Rul nu firkanten, så du får et rør – den strøgne side skal vende indad. Sæt de to ender sammen med et stykke malertape, så røret holdes sammen:
Tag et mindre stykke bagepapir og læg det ind over sammenføjningen på indersiden. Du kan nu stryge indersiden af røret ved at føre strygejernet ind i enderne og stryge over sammenføjningen.
Modellen her kan sagtens stryges med et almindeligt strygejern, men hvis du ønsker at lave et højere rør, vil jeg anbefale dig at investere i et ministrygejern. (Det kan dog lade sig gøre, at “stryge” et højere rør vha en opvarmet teske, men det er et lidt større projekt)
Når røret er strøget sammen løsner du tapen fra ydersiden og så er du klar til at montere top og bund på røret:
Start med bunden og klik den forsigtigt på i den (farvemæssigt) rigtige ende af røret:
Til sidst klikker du forsigtigt toppen på i den anden ende af røret:
Låg
Mønstre:
Lav de fem dele på mønstrene herover og stryg dem grundigt på begge sider – igen uden at delene bliver flade. Den lille split skal dog stryges lidt flad, ellers kan den ikke komme igennem hullerne i midten af delene:
Når delene er strøget presser du forsigtigt splitten i den største af de 4 cirkler:
Sæt derefter den næststørste cirkel ned over splitten:
De to små cirkler monteres på den modsatte side – og låget er nu færdigt:
Den færdige perleboks
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=I77bW8EQuSc[/embedyt]
Hej Karen.
Du skriver:
Rul nu firkanten, så du får et rør – den strøgne side skal vende udad. Sæt de to ender sammen med et stykke malertape, så røret holdes sammen
På billedet ser det godt nok ud som den strøgne er indad. Giver ikke helt mening for mig at vende det ud af?
Mange hilsner
Jeanne
Hej Jeanne
Det kan jeg da godt forstå – det er godt du kan se, hvad jeg har gjort, for det er helt rigtigt at den strøgne side vender indad:)
Beklager fejlen – det får jeg da lige rettet med det samme.
Venlig hilsen Karen
Super, så var det ikke mig der var helt forkert på den,
har talt mange gange ?
Top og bund er tapet, så den bliver lige lavet lidt mindre ?
Tak for dine mange fine perle ideer.
Mvh Vibeke
Det er godt du tæller efter☺️ Nu har jeg rettet mønstrene til, så de bør passe, så andre ikke kommer i problemer?
Hej Karen
Jeg er ved at lave denne flotte perleæske. Synes der er noget galt med mønstret på top og bund i forhold til “siden”. På top og bund er der 30 “hakker” men på side stykket er der 33 “hakker” er det korrekt det skal være sådan??
Mvh Vibeke
Hej Vibeke
Nej, det er da forkert! Hvis du laver en ring mere udenpå mønstret så passer det. Jeg får det lige rettet med det samme! Godt du er kvik:-)