Et par små perlejuletræer er hoppet af pladerne herhjemme. De er søde både med og uden et (elektrisk!)fyrfadslys. Flere af jer har spurgt til en opskrift. Så her kommer en lille DIY.
Opdateret d. 15.11.2020 – nu med nemmere samlevejledning:-)
Juletræerne laves ligesom man normalt vil lave 3D-juletræer, men da der er hul i midten, skal de samles på en lidt anden måde.
Sådan gør du
Juletræets dele kan hver især være på en enkelt kvadratisk plade. Den grå firkant viser, hvordan du skal placere træet på pladen. Jeg har mønster til to størrelser juletræ – du kan selv prøve dig frem, hvis du vil have dem større eller mindre.
Mønster – stort træ
Mønster – mindre træ
Strygning
Når juletræerne er lavet skal de stryges. Stryg træerne forsigtigt på begge sider – det er meget vigtigt, at du ikke stryger perlerne for flade. Brug ikke for høj varme på strygejernet!
Herefter sætter du forsigtigt det ene træ (Mønstret til venstre) inden i det andet træ. Pres det let sammen, så du kan få det på plads – og wupti, har du det skønneste lille træ, der endda kan skilles ad igen, så det nemt kan opbevares til næste jul.
Se videoen her, hvis du er i tvivl om, hvordan du samler træet.
Det færdige juletræ med et lille elektrisk fyrfadslys
Egentligt er jeg ikke så meget til de der elektriske fyrfadslys, men jeg må gi’ dem, at det er ret praktisk – specielt på børneværelserne. De er også ret handy, hvis man vil lave lysestager i perler – perler har det nemlig med at smelte, når man sætter levende lys under dem!!! (Ja, det burde nok være logik for burhøns, men åbenbart ikke for mig…)
Pingback: Tante er Fortsatt Gal! – Da er julen i gang da...Ho Ho Ho
Det skal du ikke tænke på Karen jeg havde også lavet nogle fyrfadsholdere med rensdyr på bagsiden men ellers fri for perler
Jeg knalder bare et levede lys i den og sætter dem til pynt da jeg så går i seng og skal puste dem ud er 2 af siderne helt smeltet fordi starinlyset er løbet hen i det ene hjørne så jo heldigvis skete der ikke noget men det kunne der ligeså godt så pas på med levende lys det klart flottest men også helt klart farligst
Men logik er det ikke vil jeg så mene ??
Levende lys er altid flottest – og farligst. Og sammen med perler er det altså bare no go?
Hejsa ☺
Den ‘dækkeserviet’ dine flotte juletræer står på , har du et mønster på den ? ?
Hej Majbritt.
Dækkeservietten er faktisk Champions League logoet, jeg har lavet til perlemønster. Mønstret finder du her
Ej hvor er de fine ? du laver virkelig nogle flotte kreationer i perler