Fastelavnspynt i perler

Pynt op til fastelavn med katte og perlekonfetti.

Fastelavn er sådan en hyggelig tradition med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsris. Heldigvis er vi da forlængst holdt op med at slå rigtige katte af tønden, men katte hører lige som stadig med til fastelavnstemaet.

Fatelavnspynt i Hama perler

Kattene her er hurtigt lavet og laves alle på èn plade, så alle kan være med. De kan laves med eller uden kroner. Kattene kan bruges til at hænge fx på fastelavnsriset, men I kan også lave fødder til dem, så de kan stå.

Kombinér de sorte katte med en masse neonfarvet perlekonfetti.

Fatelavnspynt i Hama perler

Perlekonfettien kan bruges til at hænge på fastelavnsriset sammen med kattene, eller det kan bruges som bordpynt sammen med et par katte på fod. Konfettien gør sig også godt som indhold i tønden. Opskriften på perlekonfettien finder I nederst i opslaget.

Mønstre på fastelavnskatte

Alle katte laves på en enkelt kvadratisk plade. Lav dem med eller uden krone.

Jeg har brugt følgende farver: Sort (Hama nr. 18), hvid (Hama nr. 01), hudfarvet (Hama nr. 26), lys grå (Hama nr. 70). Til øjenene har jeg brugt lys grøn (Hama nr. 11) og pastelgrøn (Hama nr. 47). Kronen er lavet i bamsegul (Hama nr. 60).

Fatelavnspynt i Hama perler

Fatelavnspynt i Hama perler

Fatelavnspynt i Hama perler

Fatelavnspynt i Hama perler

Fatelavnspynt i Hama perler

Fatelavnspynt i Hama perler

Fødder til kattene

Fødderne har jeg lavet i klare perler (Hama nr. 29)

Opskrift på perlekonfetti

Spiralerne er lavet på den kvadratiske plade og der er brugt 10×2 perler til hver stribe. Striberne stryges (AF EN VOKSEN) og mens de er varme snoes de rundt om en blyant. Stryg spiralerne én af gangen, og brug evt. et par fingervanter, når spiralen vikles om blyanten. Vi har lavet konfettien neonfarvet, men I bestemmer helt selv, hvilke farver I vil bruge.

Resten af konfettien er lavet på den sekskantede plade.

Opskriften på de store spiraler finder I her

Fastelavnspynt i hama perler

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *