Dobbelt deluxe fidgetspinner i perler

Vi har leget en del med fidgetspinnere herhjemme og selvom interessen er aftaget noget, er det faktisk stadig sjovt at konstruere federe og bedre spinnere i perler.

Ungerne mente at det var upraktisk, når vi bare satte mønterne på på bagsiden af spinneren, som vi gjorde i et tidligere indlæg. De har det nemlig med at falde af, når de smider spinnerne på stengulvet eller asfalten.

Så derfor har vi prøvet at lave en dobbelt spinner, så mønterne sidder fast mellem to perleplader.

Dobbelt fidgetspinner i perler

Selve spinneren er også blevet lidt smallere end de første, for så passer den bedre til Saras hånd.

Mønster

Jeg har ikke lavet nogen egentlig DIY, men I konstruere spinneren ved at lave to af følgende mønstre:

Fidgetspinner mønster

Stryg perlepladerne på begge sider og lad dem køle helt.

Derefter limes 3 enkroner fast på de tre spidser på den ene perleplade. Jeg bruger limpistol.

Sæt derefter den anden perleplade fast oven på den anden med limpistolen, så mønsterne kommer til at sidde mellem de to plader.

Herefter kan kuglelejet monteres og de små cirkler sættes på spinneren – for mere udførlig vejledning se denne DIY

Husk også, at I kan lave fidgetspinnere uden kuglelejer – vejledning.

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog, DIY, Fidgetspinnere og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Dobbelt deluxe fidgetspinner i perler

  1. Claus skriver:

    Hej,
    Min kone har netop afsluttet et kæmpe perleprojekt (1,5*2,5 mtr.). Hun har lavet motivet i sektioner og strøget dem.
    Nu skal de samles, men der kommer selvfølgelig et mellemrum ved alle samlingerne på grund af “strygekanten” (giver det mening?). Har du en god løsning til at undgå de mellemrum?
    Mvh 😊

    • Karensperler skriver:

      Hej Claus
      Hold da op et stort projekt:-)

      Jeg tænker, at motivet skal stryges i et stykke for at undgå kanterne. Her kan det være en god ide at bruge tapemetoden, som du kan se meget mere om her

      Håber din kone bliver tilfreds med resultatet.

      VH Karen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.