Der var engang et eventyr i perler

Kan I huske, at det engang var meget in at lave HC. Andersens eventyr i alle mulige former for papirklip? Men helt ærligt! Hvorfor klippe eventyr i papir, når man kan lave dem i perler???

I weekenden havde vi et arrangement i børnebiblioteket, hvor jeg arbejder. Man kunne komme ned og høre en ægte eventyrfortællerske fortælle eventyr. OG så kunne man være med til at klippe H.C. Andersen-papirklip. Ret fedt på den retroagtige måde. Og jeg må indrømme, at jeg blev lidt inspireret, for jeg har dæl’me også klippet mange H.C. Andersen-papirsklip, da jeg var barn.

Men altså… Perler er bare sjovere end papir ikk?

Så i stedet for papirklipperiet fandt vi perlerne frem herhjemme. Simon var helt klar – han ville gerne lave Fyrtøjet, som han har været inde at se som teaterforstilling for ikke så lang tid siden. Han er ret fascineret af hundenes øjne, selvom han aldrig rigtigt kan huske det der med møllehjulene.

Fyrtøjet Eevntyr i Hamaperler

Så vi gik i krig med perlerne og resultatet kan I se her:

Fyrtøjet i Hamaperler

Vi har siden brugt perlepladerne til at genfortælle eventyret med og det har været så hyggeligt, at vi måske skal i gang med et nyt eventyr inden så længe.

Hvis I også skulle få lyst til at lave eventyret i perler, så har I mønstrene her:

Mønster – Heks og soldat

Motivet laves på 4 kvadratiske plader.

Følgende farver er brugt:

  • Hama nr. 18 = Sort
  • Hama nr. 01 = Hvid
  • Hama nr. 30 = Rødbrun
  • Hama nr. 20 = Mellembrun
  • Hama nr. 22 = Julerød
  • Hama nr. 05 = Rød
  • Hama nr. 17 = Grå
  • Hama nr. 09 = Blå
  • Hama nr. 08 = Mørkeblå
  • Hama nr. 27 = Beige
  • Hama nr. 60 = Bamsegul (2 stk)
  • Nabbi Photoperler nr. 06 = Beige (Kan erstattes af Hama nr. 70 = Lys grå)
  • Nabbi Photoperler nr. 30 = Oliven (Kan erstattes af Hama nr. 28 = Mørk grøn)

Mønster – De tre hunde

Hundende laves hver især på to kvadratiske plader.

Følgende farver er brugt:

  • Hama nr. 18 = Sort
  • Hama nr. 01 = Hvid
  • Hama nr. 30 = Rødbrun
  • Hama nr. 31 = Lys brun
  • Hama nr. 12 = Brun
  • Hama nr. 17 = Grå
  • Hama nr. 27 = Beige
  • Hama nr. 60 = Bamsegul
  • Nabbi Photoperler nr. = Beige (Kan erstattes af Hama nr. 27 = Beige)
  • Nabbi Photoperler nr. 12 = Råhvid (Kan erstattets af Hama nr. 02 = Creme)

På mønstrene er kisterne lavet i to forskellige brun, men på det færdige resultat har jeg valgt at lave alle tre kister i samme brune farve (Hama nr. 30 = Rødbrun).

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.